Feeds:
Posts
Comments

Please go to odensemuseumtech.dk :)

Odense Bys Museer annoncerede i oktober efter samarbejdspartnere vedr ideer omkring geotagging af billedsamlinger. Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv reagerede og vi har i fællesskab brygget på projektideer siden. Det resulterede i en ansøgning til Kulturstyrelsens seneste pulje til digitale arkiv- og museumsprojekter – en ansøgning styrelsen har imødekommet.

Projektet skal gennemføres i 2012, og vi søger yderligere partnere, så her er lidt om vores ideer. Projektbeskrivelsen finder du sidst i artiklen her.

Projektet vil fremme geotagging af lokalhistorisk kulturarv gennem udvikling af en crowdsourcing-facilitet – et delt website. Dels ved at igangsætte og facilitere registrering af geografiske metadata i vores digitale samlinger, særligt i forbindelse med billedfiler, dels ved at skabe konkrete digitale formidlingsprodukter, hvor geotaggede data vil blive tilgængeliggjort.

Herunder er et mockup af websitets grundstruktur. Det skal være simpelt og effektivt at tilføje geokoordinater til billeder via Google Maps og Google Streetview og vi ser sitets anvendelsesmuligheder som dobbelte. På den ene side udgør sitet den udadvendte flade hvor almindelige brugere finder billederne, typisk via Google billedsøgninger, på den anden side, et registreringsværktøj arkiver og museer kan bruge i det “almindelige” interne registreringsarbejde.

Formidlingen af de geotaggede billeder vil ske gennem egne webprodukter, og ved at materialet og de tilknyttede geodata vil blive en del af forskellige eksisterende og velkendte digitale sociale formidlingsprojekter som f.eks. Historypin, Historisk Atlas og Aarhus Streetmuseum. Centralt for projektet er, at der opbygges et website, der muliggør crowdsourcing af viden, hvor det er nemt, spændende og meningsfyldt for brugere at deltage og medvirke til, at store væsentlige billedsamlinger bliver geografisk registreret.

Herunder ses en illustration af sitets integrationer med billedsamlinger og formidlingssites. Systemet indeholder metadata, mens de konkrete billedfiler er hostet af institutionerne selv. Alle registreringer, dvs nye metadata, leveres tilbage til de deltagende institutioners respektive samlingssystemer.

Det ligger os meget på sinde at skabe et delt geotagging-værktøj som alle arkiver og museer kan få glæde af, uafhængigt af deres billedsamlings beskaffenhed og fysiske udformning (databaser, xml, webservices, regneark, foldere på fællesdrev etc).

Du er velkommen til at læse hele projektbeskrivelsen her: KUAS_2011_hvor-det-fra-geotagging_ansøgning

Kontakt os, hvis du synes det lyder interessant er gerne vil høre mere. Vi vil gerne i kontakt med flere samarbejdspartnere, ligesom projektets følgegruppe tænkes som en fleksibel skare af kolleger og interesserede:

Martin Brandt Djupdræt, Den Gamle By
Søren Bitsch Christensen, Aarhus Stadsarkiv
Jacob Riddersholm Wang, Odense Bys Museer

Ved Odense Bys Museer arbejder vi pt. på en ny udstilling og udstillingsbygning. I ankomstområdet i det ny museum ønsker vi at præsentere Historisk Atlas på et lækkert touchbord.

Vi forestiller os noget i denne stil:

Hvor bordet i videoen kan meget andet, ønsker vi at tilbyde adgang til de mange historiske kort samt lokaliteter og billeder på Historisk Atlas.

Tag evt et kig på Historisk Atlas her:
Silverlight-udgave: http://historiskatlas.dk/
BETA HTML5-udgave: http://beta.html5.historiskatlas.dk/

Som vi ser det er der 3 komponenter i projektet:

  1. Det fysiske bord
  2. Software’en der giver adgang til at fremvise indhold på bordet der anvender input fra touchoverflade
  3. Software med egentlig indhold (custom udgave af Historisk Atlas)

Odense Bys Museer leverer selv 3. – men vi har brug for en leverandør på 1+2…

Derfor: kender du nogen, der kender nogen? Så vis dem denne blogpost! :)

Kontakt vedr. overstående projekt rettes til Jacob Wang: jrw@odense.dk eller @jacob_wang

Augmented reality er det nye sort. En digital formidlingsform med et enormt potentiale – også for museerne. Hvis vi anvender mediet godt og klart er der meget at vinde ved at satse på mobile medier og augmented reality fremover.

Har du ikke allerede læst Martin Brandt Djupdræts (@mdjupdraet) blogindlæg vedr. augmented reality, så gør det nu. Her leverer han, udover de ovenstående pointer, en grundig gennemgang af gode eksempler på augmented reality i museumskontekst, samt en god, kvalificeret og personligt båret anmeldelse af den mobilbaserede skattejagt på Frilandsmuseet.

Martins blogindlæg er rigtig godt og har fået mig til at tænke. Dels over teknologiske trends (og hype!) i museumsverdenen, dels over hvornår, hvordan og på hvilke præmisser augmented reality kan anvendes “godt og klart” som Martins fordring lyder. Det med trends og hype, og hvad den slags (fænomener) gør ved bæredygtigheden i vores digitale kulturarvsprojekter vil jeg blogge om senere.

Her vil jeg kort præsenterer konkrete bud på hvilke faktorer der gør sig gældende, når man ønsker at anvende augmented reality “godt og klart” – og skabe noget, som almindelig mennesker vitterlig kan bruge til noget, udover at få en “one trick pony”-oplevelse – noget der er sjovt første gang, men ikke anden og tredje…

Augmented Reality - hvor, hvornår og hvordan?

Jeg synes, ligesom Martin og mange andre, at augmented reality er super fedt! Augmented reality på telefoner og tablets i 2011 er for et bio-tek menneskebårent heads-up-display i 2060 hvad de tidlige mobiltelefoner på flere kilo og lader til bilen er for dagens super kraftfulde smartphones.

Et forvarsel om en langt mere avanceret tid, med teknologiske muligheder der forekommer at være decideret magiske. Forestil Jer en tid, hvor vi kan spadsere rundt med “1925-1945″ som “tema” og opleve et realtime AV-mashup af fortid og nutid overalt omkring os. No strings attached. Bare sådan, som en del af vores naturlige synsfelt. Dét er visuel augmented reality og derfor elsker jeg også nutidens augmented reality. For dé muligheder den ret beset spæde teknologi indvarsler, nemlig den visuelle tidsmaskine :O

Her er et par mere lavpraktiske betragninger om augmented reality:

Fede augmented reality tiltag bør baseres på godt og kvalificeret indhold. Man bør være særlig striks om hvorvidt indholdet opfylder to basale krav: Er det stedspecifikt og er det visuelt kraftfuldt? Er det geotagget? Gør “indholdets” stedslige forankring en forskel? Er det store flotte billeder eller unik video? Anvendes illustationer eller visualiseringer? Osv..

Timing. Augmented Reality er en ung teknologi og den sociale praksis omkring anvendelsen af AR er endnu langt fra etableret. Tænk på dengang, da, når vi så personer snakke i telefon på gaden eller i toget, fandt det provokorende, nyt og anderledes, som så vi en person på ethjulet cykel eller rulleskøjter midt i byen. Sådan opfattes augmented reality på gaden i dag. Og måske endda med en snært af skærmtræthed og deraf følgende negativ tolkning fra “tek-tvivlerne”. Ting tager tid. Vi har ikke travlt. Perspektivet for augmented reality bør være længere end 2-5 år – vi snakker 15 år og mere. Vi er lige nu tilpas “up front” til at være klar til at levere kvalificerede produkt på det rette tidspunkt. Velgennemtænkt og anvendeligt. Til at være klar, når brugerne er klar til, føler sig trygge ved og ser augmented reality som noget relevant og brugbart – og ikke mindst en “normal” adfærd. Augmented reality er langtfra mainstream. Augmented reality er (foreløbig) en “gimmick”. En one trick pony. Hvor mange af jer bruger fx. augmented reality på hverdagsbasis? Hvis I skal finde den nærmeste restaurant, bruger I så Google Maps eller Layar? Ser I mennesker omkring jer, der render rundt med telefonen oppe foran sig, roterende om sig selv, for at få vist det ønskede indhold i søgeren? Nej.

Augmented Reality fungerer for alvor godt, når datagrundlaget er enormt. Når vi snakker flere tusinde billeder, video og visualiseringer. Jo flere billeder, jo mere “righoldig” bliver oplevelsen. Så opskriften er simpel: geotagging, geotagging, geotagging! Den langsigtede investering i forhold til anvendelse af augmented reality, starter med en opkvalificering af vores digitale samlingsregistreringer. Fuld geotagging af hele billedearkivet! Det bedste der kunne ske for danskebilleder.dk, “vores” eget odensebilleder.dk eller andre billededatabaser, ville være tilføjelsen af geografisk metadata. Simpelthen fordi 10.000 billeder fra en radius på 10km giver mulighed for en fundament anderledes, mere relevant og medrivende oplevelse, end blot 1000.

Augmented Reality sites/apps bør bygges ovenpå eksisterende digitale mediearkiver. Augmented reality sites og apps bør fødes med indhold fra vores samlinger – (ikke fra til lejligheden producerede små-databaser med 250 billeder). På den måde sikres den fortsatte tilstrømning af nyt billedemateriale og bæredygtigheden af den pågældende formidlingsplatform.

Hvad mener du er relevante faktorer i arbejdet med augmented reality?

I IT-udviklingsafdelingen ved Odense Bys Museer brygger vi for tiden på en idé:

Vi vil geotagge en masse billeder og bygge et website, hvor alle og enhver kan hjælpe med at gøre det.

Hvorfor? Fordi geotaggede billeder er en nødvendighed for augmented reality. Og fordi augmented reality er fedt :)

Lidt baggrund

Vi har et gammelt site, odensebilleder.dk (vores 2. mest besøgte site), som indeholder ~10.000 historiske fotos fra Odense. Alle disse billeder vil vi gerne vise på kort via websites og mobilapps. Derudover vil vi gerne videreudvikle odensebilleder.dk så brugerne af sitet får mulighed for, meget simpelt, at kunne placere en knappenål på et kort, der hvor de mener billedet hører til. Vi vil med et fint ord crowdsource geotagging-indsatsen vedr. vores billedesamling.

Hvorfor geotagging?

Fordi digital formidling med stedet som udgangspunkt er simpelt og intuitivt for gæsterne og en grundlæggende interessant måde at strukturere indhold på. Og fordi geotaggede billeder er fundamentet for stedbestemt digital (mobil)formidling, som fx. Århus Streetmuseum - et cool projekt!

Med de ~10.000 geotaggede billeder på odensebilleder.dk vil vi flere ting.

  1. De skal fortsat fremvises på odensebilleder.dk (web/mobil web app), hvor også yderligere billeder fra vores billedesamling fremover kan geotagges af brugere.
  2. De skal præsenteres på historiskatlas.dk (web/iOS/Android) sammen med de øvrige 11.000 billeder der allerede ligger på kort dér.
  3. De skal vises på historypin.com (web/iOS/Android).
  4. De skal præsenteres på Flickr.com

Hvorfor blogger I om det?

Fordi vi søger samarbejdspartnere der synes det kunne være sjovt at videreudvikle og realisere ideen/projektet sammen med os. Vi tror på at odensebilleder.dk – eller skulle vi kalde det historiskebilleder.dk istedet? - kan tænkes bredere end blot noget Odense Bys Museer bruger, men som en crowdsourcing-fotogeotagging-platform for alle arkiver, biblioteker og museer. Nem eksport af geo- og billededata er et must, så de oplysninger der genereres på sitet, nemt kan importeres i egne billede- og samlingsdatabaser.

Integrationerne til de omtalte formidlingssites og -apps (Historypin, Historisk Atlas, Flickr) gør, at de geotaggede billeder med det samme indgår i aktiv formidling på flere allerede eksisterende platforme – også Flickr Commons kunne være en mulighed. Når første integrationerne er på plads, vil alle geotaggede billeder (evt automatisk) således kunne tilgængeliggøres og formidles bredt.

Så. Hvis…

  • du synes det her lyder interessant og perspektivrigt
  • du arbejder med en billedesamling der kunne være relevant at geotagge
  • du er fra et arkiv, bibliotek eller museum
  • du gerne vil samarbejde på tværs af institutioner - og sammen med Odense Bys Museer
  • du har yderligere ideer og tanker vedrørende projektet

…så har vi fat i noget her!

Konkret forestiller vi os at søge Kulturarvsstyrelsens pulje vedrørende digitalisering og digital formidling med ansøgningsfrist d. 7. november – så vi har lidt travlt. Skriv eller ring, så vi kan få arrangeret et opstarts/brainstorm-møde.

Mvh,

Jacob Wang
Leder af IT-udvikling, Odense Bys Museer
jrw@odense.dk // +45 29 28 95 87

Yderligere inspiration

We’re currently getting a brand new museum built in our backyard at Odense City Museums and naturally we want to share the process through a webcam.


Trying to keep cost down we ended up with a simple solution:
Using a HTC Desire on local wifi with the app Tina Time Lapse to autmatically capture and then upload the images to our webserver via a standard ftp server app on the phone.

 

From the webserver we post the image automatically on our website and share it through a static image-URL for 3rd parties to embed. The images are captured once every hour in the working hours, and it seems to work pretty well. Apart from the initial problems, based mainly on using a buggy app, the camera has now been online for more than 4 months :D

Ultimately we’ll use the imagery to creative a cool timelapse video of the entire build process ground during 1½ years in a few seconds :D

For more specific details on the setup, please contact @syntax42.

Har du ikke oplevet verdens bedste Jeopardy-spiller endnu? Så se videoen her:

Watson is an artificial intelligence computer system capable of answering questions posed in natural language,[2] developed in IBM‘s DeepQA project by a research team led by principal investigator David Ferrucci. (Wikipedia)

Ok, så Watson er megacool. Watson tæsker lige mennesker i en temmelig kompleks diciplin! Ligesom Deep Blue gjorde i 1997 med Kasparov (Wikipedia) – bare vildere. Og Watson er ikke engang “på nettet”, men er blot et selvstændigt individ med egen privat “viden”. Forestil dig, hvad der sker med ham/hende, når nethastighederne stiger og Watsons bagkatalog af viden ikke bare er en lokal (omend meget stor) database, men derimod trækker på det samlede internet. Fremtidens Watson’er kommer til at kunne svare på det meste! ;D

Watson er cutting edge her i 2011. Om 10 år er dén “service” systemet leverer hvermandseje, formentlig endda tilgængelig via vores smartphones og stemmestyring. Spørg din smartphone om “noget”. Få et validt svar.

Når vi arbejder med kulturarvsdata ved Odense Bys Museer, altså, gode gamle “kedelige” databaser med oplysninger om genstande (historier har vi ikke mange af!), så er det med fremtidens Watson’er for øje. Hvis “vores” 220.000 digitale kulturarvsobjekter, 100.000 billeder og 4.500 lokaliteter skal være værdifulde for vores brugere i 2020-2030, så skal Watson’erne have adgang til dem! Watson’erne skal kunne forstå dem og indkorporere dem i større samlinger af data – og dermed svar.

Det lyder måske syret, men er også meget konkret – og sammenkoblingen er klar:
Watson er grundlæggende et semantisk system og dét vores data skal integreres i, er det semantiske web.

Om Watson:
Watson is a question answering (QA) computing system (…) ”an application of advancedNatural Language ProcessingInformation RetrievalKnowledge Representation and Reasoning, and Machine Learning technologies to the field of open domain question answering(Wikipedia)

Om “det semantiske web”:
The Semantic Web is a “web of data” that enables machines to understand the semantics, or meaning, of information on the World Wide Web. It extends the network of hyperlinked human-readable web pages by inserting machine-readable metadata about pages and how they are related to each other, enabling automated agents to access the Web more intelligently and perform tasks on behalf of users. (Wikipedia)

Kort sagt, når vores “gæster” i 2020 flipper telefonen op af lommen og siger “vis mig en 200 år gammel mønt fra Odense”, “hvor gammel er Odense å?” eller “hvor er det nærmest hus fra før 1400″, så skal Odense Bys Museer være med til at svare!

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.